DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Zone-afstemning i Aarhus fik kaotisk start

KORT NYT22. SEP 2017 13.03

AARHUS: 205 ud af 1.100 grundejere i Skæring-området, som allerede én gang har deltaget i en kommunal afstemning om byzone eller ej, må nu opfordres pr. brev om at stemme igen - nu med NemID, oplyser Århus Stifstidende.

I første omgang satte firmaet Assembly Voting ApS gang i afstemningen, der skal afgøre, om Skæring Strand skal være byzone eller sommerhusområde, ved, at folk skulle indtaste sit ejendomsnummer for at deltage i afstemningen. Men ejendomsnummeret er offentligt tilgængeligt og nemt at finde på nettet, og derfor var det i et døgn muligt at stemme med andres ejendomsnumre, hvis nogen skulle fristes til det for at påvirke afstemningens resultat.

Derfor opfordres de 205 borgere, der nåede at stemme, inden afstemningen søndag blev gemt bag NemID, til at stemme igen. I brevet opfordres de til at stemme igen via NemID, så der ikke er tvivl om afstemningens resultat. 

ka