DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Virus kan ligge og vente: Pas på din mailboks her til morgen

KORT NYT15. MAJ 2017 6.01

Pas på din mailboks her til morgen, lyder rådet fra it-sikkerhedsfolk, efter at en lang række lande i fredags blev udsat for massive hacker-angreb. Det menes, at store bededag, der kun er helligdag i Danmark, har sparet danske computerbrugere for den værste del af angrebet, men en del inficerede mails ligger formentlig bare og venter på, at mailboksene bliver åbnet her til morgen.

Det er Windows-computere, der er mål for ransomware-angrebet, oplyser det danske Center for Cybersikkerhed (CFCS), der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Ransomware er programmer, der blokerer for adgang til data på computeren og kræver en løsesum for at gøre de pågældende data tilgængelige igen.

Angrebet sker i første omgang via en mail, som forsøger at få modtageren til at åbne en fil eller klikke på et link, der bringer virussen ind på computeren. Det er et kendt problem, det usædvanlige denne gang er, at hvis virussen først er inde på et netværk, kan den sprede sig til andre computere.

Ritzau+mk