DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Viborg fisker efter Apple-partnere i Silicon Valley

KORT NYT30. NOV 2015 6.55

VIBORG: Viborg Kommune vil ansætte en medarbejder med base i Silicon Valley i Californien for at kunne markedsføre Viborg over for virksomheder, der kunne have interesse i at slå sig ned tæt på Apples europæiske datacenter, skriver Viborg Stifts Folkeblad. Ideen er kommet fra Invest in Denmark, en organisation under Udenrigsministeriet, og Viborg Kommune har besluttet at følge rådet og vil inden for de nærmeste måneder ansætte en medarbejder - i første omgang for syv måneder med mulighed for forlængelse i op til tre år.

- Populært sagt får den nye medarbejder til opgave at have Viborg-mappen med under armen, når Invest in Denmark tager rundt til virksomheder, der overvejer at slå sig ned i Danmark, siger borgmester Torsten Nielsen (K). Invest in Denmark har allerede et kontor i Silicon Valley, som har den højeste koncentration af højteknologiske virksomheder i verden.

Viborg Kommune har dannet organisationen Invest in Viborg, hvor styregruppen tæller borgmesteren, de to viceborgmestre Jens Rohde (V), og Per Møller Jensen (S), tre repræsentanter fra erhvervslivet og en repræsentant fra Aarhus Universitet. I spidsen for organisationen skal ansættes en direktør, og den stilling forventer Torsten Nielsen (K), at man kan opslå senest til januar.

mk