DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Vejen får kritik efter datafejl i høringssvar

KORT NYT20. FEB 2021 15.05
TEMA: Corona

VEJEN: En borger klagede sidste år til Datatilsynet over, at Vejen Kommune havde offentliggjort et høringssvar uden at fjerne borgerens personnummer fra svaret. Tilsynet kritiserer nu, at kommunen ikke havde indført et passende sikkerhedsniveau.

Ifølge kommunen skyldtes fejlen, at en medarbejder ikke var opmærksom på, at der fremgik et personnummer i signaturen af svaret, der blev indsendt med digital post. Kommunen bruger en cpr-tjekker, der gennemgår kommunens hjemmeside. Men grundet kapaciteten bliver hjemmesiden blot scannet hver femte dag. Dette gjorde, at fejlen først blev fundet tre dage efter offentliggørelsen. Vejen Kommune oplyser, at der ikke er nogen, der har tilgået personnummeret. 

Tilsynet lægger vægt på, at kravende om passende sikkerhed betyder, at myndigheder skal udføre en "forudgående proces for at gennemgå materialet". Dermed er det ikke nok at scanne hjemmesiden efter offentliggørelsen. Datatilsynet anerkender dog, at en cpr-tjekker er en god supplerende løsning.

jeg