DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Udeblevet borger får efterbetalt dagpenge

Ankestyrelsen irettesætter kommune, som inddrog dagpenge, da borger ikke kom til møde. Han havde aldrig fået indkaldelsen

En syg borger får nu efterbetalt tre ugers dagpenge. Den pågældende kommune havde nemlig fejlagtigt bremset udbetalingen. Pengene stoppede, da borgeren ikke kom til en opfølgningssamtale på jobcentret. Men borgeren mente ikke, at han havde modtaget en indkaldelse til mødet. Det skriver Fagbladet 3F.

Kommunen påstod, at der var blevet sendt et brev om mødet til borgerens e-Boks. Men borgeren klagede til Ankestyrelsen og hævdede, at han ikke havde modtaget noget.

Derfor har kommunen nu fået en irettesættelse. Den kunne nemlig ikke bevise, at den havde sendt noget brev. Ved tvivlstilfælde er det kommunen, der skal kunne dokumentere, at vigtige breve er sendt til borgerne.

I den aktuelle sag havde kommunen flere forklaringer, bl.a. at it-afdelingen normalt kan bevise brevets vej i en 'forsendelseslog'. Men loggen for indkaldelsen til mødet kunne de ikke finde. Derefter havde kommunen kontaktet systemleverandøren KMD. Men her var det heller ikke muligt at finde dokumentation.

dc