DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

To initiativer får 50 mio. kr. i EU-støtte til innovative turismeindsatser

EU-pengene skal gøre 75 små og mellemstore virksomhederne mere digitale, innovative og skabe nye virksomheder inden for turismeerhvervet
15. MAJ 2017 14.45

De mundrette initiativer, 'Industri 4.0: DigitaliseringsBoost' og 'TOURISMX', har netop fået tilsagen om tilsammen 50 mio. kr. i medfinansiering fra den nationale pulje af EU-strukturfondsmidler.

- Mange af de små- og mellemstore virksomheder (SMV) er bagud på digitalisering. Ved at skabe nye samarbejder med eksperter og vidensinstitutioner, kan vi med midlerne give op til 75 SMV’er et digitalt løft, og dermed også bidrage til vækstskabelse og udvikling af mindre virksomheder rundt om i landet, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Væksthus Syddanmark står i samarbejde med de øvrige væksthuse bag projektet 'Industri 4.0: DigitaliseringsBoost' udvikling af nye koncepter og produkter.  Projektet modtager de 40 mio. kr. og samtidig modtager 'TOURISMX-projektet' knap. 10 mio. kr. i EU-medfinansiering til en landsdækkende innovationsindsats i turismeerhvervet. Projektet skal drives af Dansk Kyst- og Naturturisme, og Wonderful Copenhagen og tre universiteter med forskning på turismeområdet er partnere i projektet.

Det handler alt sammen om at få flere turister til landet.
- Vi vil gerne have flere og mere tilfredse turister i Danmark, og vi ved, at turisterne efterspørger attraktive oplevelser og 'value for money'. Hvis vi skal indfri turisternes forventninger, kræver det løbende udvikling og innovation i hele turismeerhvervet også de mange små- og mellemstore virksomheder. En øget innovationskraft kan bidrage til at styrke produktivitet og konkurrenceevnen i dansk turisme, og til at vi kan indfri ambitionerne i den nationale strategi for dansk turisme, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.