Teleselskaber er begyndt at udlevere data om danskerne

KORT NYT15. APR 2020 6.50
TEMA: Corona

Det skabte debat, da Statens Serum Institut, SSI, i marts anmodede om at få adgang til data om danskernes bevægelser under coronakrisen. Ikke desto mindre har teleselskaberne påbegyndt leveringen af data til SSI i 'aggregeret og anonymiseret form'. Jakob Willer, der er direktør for Teleindustrien, forsikrer om, at alt er juridisk efter bogen.

- Vi har haft som forudsætning, at det her skulle ske på et fuldstændig klart juridisk grundlag. Selskaberne har været i kontakt med Erhvervsstyrelsen og Justitsministeriets datatilsyn og fået grønt lys til at levere data, som er i aggregeret og anonym form. Det er ikke personhenførbar data, siger han.

Konkret har instituttet ønsket data om, hvor mange personer der har bevæget sig mellem postnumre og kommunegrænser. Dataene skal understøtte analyser og undersøgelser i forbindelse med coronaudbruddet.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt