DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Syddanmark vil have mere gang i Industri 4.0

KORT NYT21. MAR 2017 13.29

SYDDANMARK: Syddansk Vækstforum vil bruge 36 mio. kr. på en indsats, der skal hjælpe de syddanske service- og produktionsvirksomheder med at få taget hul på udfordringerne i det såkaldte Industri 4.0 -  integration af den digitale og virtuelle verden med den fysiske produktion. De 36 mio. kr. finansieres via EU's regionalfondsmidler og de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Indsatsen er hovedsagelig rettet mod små og mellemstore virksomheder. Der vil nu blive annonceret efter operatører, som kan byde ind med forslag til, hvordan opgaven løftes.

En kortlægning af Industri 4.0 i Region Syddanmark, som Syddansk Vækstforum har fået udarbejdet, viser at der ikke er ret mange, der benytter de nyeste teknologier i dag, men at virksomhederne i høj grad forventer, at de nye teknologier vil give en højere produktivitet, nye og forbedrede produkter og behov for at ansætte flere specialiserede medarbejdere i fremtiden.

mk

Læs eller download Kortlægning af Industri 4.0 i Syddanmark.