SYDDANMARK: Region Syddanmark lancerer onsdag hjemmesiden mindapps.dk, der er tænkt som en hjælp til at finde rundt i forskellige apps til håndtering af psykiske vanskeligheder. Behandlere i Psykiatrien i Region Syddanmark deltager i test, screening og anmeldelse af de enkelte apps.
Der er mere end 165.000 forskellige sundhedsapps tilgængelige, og chefpsykolog Michael Danielsen fra ved Psykiatrifonden hilser det velkomment, at der bliver sorteret i udvalget.
Det overordnede ansvar og driften af MindApps.dk ligger hos Telepsykiatrisk Center, der er en udviklingsafdeling i Psykiatrien i Region Syddanmark. Telepsykiatrisk Center er omdrejningspunktet for regionens arbejde med telepsykiatri og er ansvarlig for at udvælge apps til sitet.
mk