DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Foto: Jens Dresling, Ritzau Scanpix

Sundhedsplatformen bærer en del af skylden for millionbesparelser

Når hovedstads-hospitalerne i 2019 skal spare 198 mio. kr. så har det udskældte it-system Sundhedsplatformen en del af årsagen

HOVEDSTADEN: Det skulle egentligt have været en gevinst for både hospitalspersonalet og patienterne. Men nu er problemer med det skandaleramte it-system Sundhedsplatformen en af årsagerne til, at Region Hovedstaden skal spare 198 mio. kr. i 2019, skriver DR København.

I et bilag fra det seneste møde i regionens forretningsudvalg bliver de merudgifter, der er blandt årsagerne til besparelserne gennemgået. Under punktet 'Øvrige poster', der samlet dækker merudgifter for 109 mio. kr., står der blandt andet beskrevet, at hospitalerne har oplevet en 'varig nedgang' i indtægter.

- Det dækker over, at vi ikke får nok patienter fra de andre regioner og det er på grund af problemer med Sundhedsplatformen, forklarer formand for regionens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (K) til DR København og uddyber:

- Hospitaler i Region Hovedstaden behandler patienter fra andre regioner, hvilket hospitalerne modtager betaling for. Men på grund af problemer med Sundhedsplatformen har vores læger ikke tid til at tage imod så mange patienter udefra som tidligere, og det betyder mindre indtjening.

Ond spiral
Hos patientorganisationen Danske Patienter bliver nyheden mødt med bekymring fra direktør Morten Freil:

- Det er dybt problematisk, at man skal spare på grund af produktionsnedgang forårsaget af Sundhedsplatformen. For produktionsnedgangen har jo skabt øgede ventelister, som kræver, at man tilfører ressourcer. Så det er en ond spiral, vi er kommet ind i.

Han frygter, at hospitalerne vil finde besparelserne igennem fyringer samt ved at skære på rengøring:

Regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), påpeger, at problemerne med Sundhedsplatformen ikke er den eneste årsag til, at hovedstadens hospitaler modtager færre patienter udefra:

- Sundhedsplatformen er en del af årsagen, men det er ikke udelukkende derfor. Det skyldes også, at man opgraderer på Køge Universitetshospital i Region Sjælland og derfor sender færre patienter. Men primært, at vi gerne vil bruge flere ressourcer i psykiatrien og på fødselsområdet, og at der kommer stigende udgifter til medicin og nye behandlinger.

ka