DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Skole konfiskerer elevers mobiler i omklædningen

KORT NYT18. APR 2017 13.07

ODENSE: På Rosengårdskolen i Odense har man forbudt brugen af mobiltelefoner i omklædningen. Tiltaget var først tænkt som tyveriforsikring, men er nu blevet skærpet i et forsøg på at forebygge fotografering og deling af nøgenbilleder. Det skriver TV 2 Fyn. 

Vicerektor Maya Lykke Nielsen siger, at de på skolen er glade for, at de har indført forbuddet, fordi det virker præventivt. Hos Sex og Samfund anerkender man problematikken og elevernes frygt for at blive fotograferet i baderummet, men organisationen mener ikke at mobilforbud i omklædningen er den rette løsning: 

- Løsningen her skaber jo tryghed lige i øjeblikket, men på sigt ville vores anbefaling helt klart være, at man laver nogle undervisningsindsatser i stedet, hvor man lærer børn og unge at begå sig på nettet, siger national projektleder Lone Smidt.

 

mfa