DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Skats nye inddrivelsessystem koster 1,1 mia. kr.

KORT NYT18. MAJ 2017 6.11

Der er afsat 1,1 mia. kr. til udviklingen af et nyt, digitalt system til at inddrive skatter, skriver Radio24syv. Skatteministeriet oplyser til radiokanalen, at 'Finansudvalget i august 2016 tilsluttede sig aktstykke om en totaløkonomisk ramme på 1.145,7 mio. kr. til udviklingen af det nye inddrivelsessystem.'

På spørgsmålet om, hvad pengene skal gå til, oplyser Skatteministeriet til Radio24syv, at store dele af beløbet skal gå til systemudvikling; altså til at betale it-leverandørerne på rammeaftalen. Ministeriet oplyser desuden, at der i marts 2017 var ansat 93 medarbejdere i Skatteministeriets Implementeringscenter for Inddrivelse (ICI), der står for tilblivelsen af det nye inddrivelsessystem.

Det nye system bliver lavet i tre faser. Første fase sættes i drift i næste uge, anden fase i fjerde kvartal 2017 og tredje fase i andet kvartal 2018, oplyser Skatteministeriet til Radio24syv.
Ligesom med udviklingen af EFI skal flere forskellige it-leverandører udvikle den fremtidige, automatiserede inddrivelse. It-konsulentvirksomheden Netcompany vandt i september sidste år udbuddet om at udvikle første del af de i alt tre fase.

Ritzau