DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Skat giver ny it-kontrakt til udskældte KMD

KORT NYT26. JAN 2017 14.01

Skat har ifølge TV2 givet en kontrakt på it-systemet Skattekonto til firmaet KMD. Skat har ellers stævnet netop KMD og dets partner CapGemini for 692 mio. kr. i forbindelse med opgøret om det kuldsejlede EFI-inddrivelsessystem, hvor en ekstraregning på over 14 mia. kr. måske truer i horisonten.

Når kontrakten alligevel er gået til den udskældte leverandør, er det ifølge TV2 fordi KMD's pris var markant lavere end de andre byderes - så lavt at it-forsker og professor ved Aalborg Universitet samt direktør i Digitaliseringsinstituttet Pernille Kræmmergaard finder det problematisk i forhold til kvaliteten, efter at samme leverandør er kuldsejlet med et lignende system.

Skattekonto blev lanceret i 2006 med IBM som leverandør, men Skat opsagde kontrakten i 2008 og skiftede til CSC. Ifølge TV2 var CSC's bud mere dobbelt så højt som KMD's, mens de to øvrige bydere NNIT og Netcompany lå derimellem, men stadig med langt ned til KMD's pris.

 mk

Læs hele historien hos TV2.