DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Selvbetjent afdragsordning som nyt kommunalt tiltag

København lancerer digital indgang til afvikling af mellemværender

KØBENHAVN: Har man gæld til kommunen, skal man via dens hjemmeside kunne oprette en afdragsordning. Sådan bliver det fra foråret i Københavns Kommune, hvor kommunens borgere siden efteråret via kommunens hjemmeside har kunnet få overblik over eventuelle mellemværender og betale dem via dankort eller MobilePay. Oprettelsen af en afdragsordning er et nyt tiltag, som forventes lanceret til maj.

- Det skal være lettere at være betalende københavner til kommunen. Det er både en fordel for den enkelte borger såvel for kommunen og kommunens ansatte. Når borgerne kan klare både betalinger og aftale eventuelle afdragsordninger via kommunens hjemmeside, så slipper både de og vi for en længere behandlingstid i telefonen, fortæller Københavns Kommunes chef for Betaling & Kontrol, Michael Møller.

Mellem 5 og 10 pct. af mere end 50.000 årlige telefonopkald til kommunne vedrører betalinger, og det antal ventes reduceret af den nye digitale mulighed

- Vi vil meget gerne tale i telefon med borgerne i kommunen, men kan både de og vi slippe for samtalerne, der meget nemmere kan klares automatisk online, så gør vi meget gerne det. Borgerne slipper for at bruge tid på det, mens de måske er på arbejde, og vi kan bruge tiden på de lidt mere komplekse sager. Vi håber og forventer også, at den nemmere tilgang til afdragsordninger kan være med til, at flere borgere får lavet betalingsordninger, hvor de måske før ikke helt fik det gjort og kom bagud med betalingerne, forklarer Michael Møller.

Ordningen er udviklet af KMD.

mk