DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Robotter bliver de nye syddanske virus- og bakteriedræbere

Desinfektions- og rengøringsrobotter skal dræbe bakterier og vira på de syddanske sygehuse
14. NOV 2018 13.05

SYDDANMARK: Region Syddanmark indkøber nu i alt fire desinfektionsrobotter. To af disse slår bakterier ihjel ved hjælp af UV-bestråling og skal testes på Odense Universitetshospital samt Sygehus Sønderjylland, oplyser regionen.

Der er allerede gode erfaringer med brug af UV-bestråling i tilfælde, hvor man har fundet bakterier, men det har endnu ikke været testet, hvordan strålerne fungerer forebyggende, og det vil de to sygehusenheder nu undersøge.

Forhåbningen er, at UV-strålernes evne til at slå bakterierne ihjel vil mindske risikoen for infektioner hos eksempelvis patienter med dårligt immunforsvar.

Foruden de to UV-dræbere har regionen besluttet sig for at indkøbe to desinfektionsrobotter til Sygehus Lillebælt. Desinfektionsrobotterne skal supplere den nuværende rengøring og desinfektion af overflader for at mindske risikoen for at overføre smitte ved berøring og brug.

Det er i særlig grad MRSA- og Noro-virus samt specielle former for Clostridium difficile, som sygehusene håber, at robotterne kan dæmme op for.

Foruden desinfektionsrobotterne skal to robotter vaske gulvene i større rum og på de lange gange på Odense Universitetshospital. Robotterne kan aflaste medarbejderne for det tidskrævende arbejde, og medarbejderne kan så koncentrere sig om andre rengøringsopgaver.

Sidst, men ikke mindst, har regionsrådspolitikerne godkendt et planlægningssystem til rengøringsopgaver, der skal testes på Odense Universitetshospital.

 

  • Region Syddanmark afsatte i budgetaftalen for 2019 5 mio. kr. til at teste rengøringsrobotter på sygehusene.
  • Og nu er de første robotter til en værdi af 2,7 mio. kr. blevet godkendt af sundhedsudvalget og skal senere godkendes i regionsrådet.

ka