DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Robot skal transportere sterilvarer på hospital

KORT NYT12. JUN 2018 7.02

SJÆLLAND: Sterilvarer vil fremover blive transporteret af en robot på Sjællands Universitetshospital i Køge. Robotten skal indsamle erfaringer om, hvordan robotteknologi i højere grad kan bruges på hospitalet, oplyser Region Sjælland.

Robotten kan selv finde vej rundt på hospitalet, tage elevatoren, manøvrere i trafikken og køre dag og nat.
Robotten er den første logistikrobot i Region Sjælland, og dens første opgave bliver at køre sterilvarer ud til udvalgte afsnit på Sjællands Universitetshospital i Køge. Robotten skal bruges til at afprøve teknologien i et begrænset miljø over sommeren 2018. Samtidig skal den tilvejebringe viden og erfaringer om, hvad teknologien kan, og hvordan robotteknologi kan bruges fremover på hospitalet.

Ifølge driftschefen på Sjællands Universitetshospital, Johnny Lyngård Petersen, er der flere fordele ved at tænke robotter ind som en del af det manuelle arbejde - nu og i fremtiden. Fordelen ved at anvende en robot til kørsel af varer er bl.a., at man minimerer nedslidende arbejde ved at skulle skubbe vogne rundt, når der skal leveres varer. Hertil kommer, at der kan sendes varer afsted oftere samt mere fleksibilitet i leveringstidspunktet, mener driftschefen.

sl