DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Rejsekort tilbageholder optagede telefonsamtaler

KORT NYT21. MAR 2018 13.48

Når borgere ringer til Rejsekort A/S's kunderservice, får de melding om, at samtalen kan optages. Men det er imidlertid kun medarbejderne i Rejsekort A/S, der får glæde af optagelsen. Optagelserne – eller afskrifter af dem – er nemlig ikke tilgængelige for borgeren, selv om persondataloven forlanger det, skriver Version 2.

Det kalder Datatilsynet nu 'meget beklageligt', efter en kunde forgæves har forsøgt at få adgang til en af Rejsekort A/S's optagelser gennem registerindsigt. Det fremgår af en afgørelse fra tilsynet, som Version2 er i besiddelse af. Afgørelsen beror på, at enhver, der behandler persondata, herunder også optagelser af identificérbare personer, har pligt til at udlevere data til personen, hvis de forlanger det.

Datatilsynet har i sit arbejde hørt Rejsekort A/S's holdning til sagen. Her erklærer selskabet sig enig i, at de har handlet i modstrid med persondataloven og lover nu at rette op.

rp