DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Regions dokumentsystem flød med brugernavne og kodeord

KORT NYT16. OKT 2017 9.15

HOVEDSTADEN: Brugernavne og kodeord til blandt andet en hospitalsscanner og andet medicinsk udstyr på hospitaler og flere online-tjenester relateret til sundhedssektoren i Region Hovedstaden har ligget frit tilgængelige på nettet. Det afslører søgninger, som Version2 har gennemført på domænet vip.regionh.dk. Adressen giver adgang til et dokumentstyringssystem kaldet VIP, som indeholder tusindvis af vejledninger, instrukser og politikker - og der er adgang for alle med anonyme brugere.

Ifølge regionen er det tilsigtet, at der er åben adgang til dele af VIP med anonymt login. Det skyldes, at ansatte i blandt andet hjemmeplejen og på hospitalerne i regionen her skal kunne finde råd og vejledning, for eksempel vejledninger og kliniske retningslinjer til personalet, men også til fagpersoner i andre sektorer og regioner. 

- Jeg vil gerne slå fast, at det ikke er meningen, at kodeord og brugernavne skal være offentligt tilgængeligt på VIP. Det er en fejl, og vi har nu gennemgået alle de dokumenter med adgangskoder og brugernavne, vi kunne finde, og lukket dem for offentlig adgang, oplyser direktør i Region Hovedstadens Center for Sundhed, Anne Skriver Andersen. 

 

Læs hele historien på Version2.

sl