DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Region Sjælland standser alle køb hos Atea

KORT NYT28. JUN 2018 13.50
TEMA: IT-bestikkelse

SJÆLLAND: Region Sjælland, hvis tidligere ansatte blev bestukket af Atea, har svært ved at se sig selv som kunde. Selskabet blev onsdag blev dømt for systematisk og grov bestikkelse af Region Sjællands tidligere it-driftschef og to tidligere it-direktører i regionen. Atea blev kendt skyldige og fik en bøde på 10 mio. kr. Atea har torsdag fortalt, at man ikke anker dommen.

- Lige nu er det svært at se, hvordan vi kan fortsætte samarbejdet med Atea, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

For nuværende sætter Region Sjælland alle indkøb hos Atea, der er en af de største leverandører til det offentlige, på pause. 'Nødvendige indkøb ved uopsættelige behov - for eksempel for at sikre driften af regionens sygehuse - vil blive gennemført. Køb af it-udstyr, som Region Sjælland ikke kan foretage andre steder, gøres betinget, så købet efterfølgende kan ophæves', skriver regionen.

Ritzau