DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Pacemakere i brug opdateres for at undgå hacking

KORT NYT7. SEP 2017 6.08

En pacemaker kan hackes. Og derfor får tusindvis af danskere nu et tilbud om en opdatering, for at undgå at en hacker ændrer pacemakerens funktioner, skriver Politiken torsdag. Indtil videre er der ikke rapporteret om tilfælde, hvor pacemakere er blevet hacket. Ikke desto mindre vækker det opsigt, at den øverste amerikanske sundhedsmyndighed, FDA, nu bekræfter, at det er en risiko, der skal tages alvorligt.

Den udsendte for en uge siden en meddelelse om, at 465.000 amerikanske brugere af pacemakere sammen med deres læge ved næste planlagte kontrol skal overveje at få opdateret det computerprogram, der sidder i udstyret. Det skal imødegå risikoen for hacking. Henstillingen kommer, på baggrund af at der er opstået tvivl om sikkerheden.

Herhjemme har pacemakerklinikker fået en skrivelse fra medicinalvirksomheden Abbott om en opdatering af de seks forskellige modeller af pacemakere, der er tale om. Producenten er St. Jude Medical’s, der er blevet overtaget af Abbott.

rp