DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Odense sendte CPR-liste over skyldnere til borgere

ODENSE: Odense Kommune har sendt en liste med følsomme oplysninger – heiblandt CPR-nummer – på 38 personer, der skylder kommunen penge for ældremad, til to forskellige borgere. - Det er simpelthen så langt ude, siger en af dem, der har modtaget listen. Det skriver Fyens.dk.

Kvinden, der ønsker at være anonym, mistede sin mor sidste år. Da boet efter moren skulle gøres op, modtog hun en regning for, hvad moren skyldte for ældremad. Med regningen fulgte listen med de mange personfølsomme oplysninger. I første omgang modtog kvinden listen i sin e-boks. Men godt en uge efter havnede den også i hendes postkasse med et brev.

Listen er sendt fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, og ifølge forvaltningen er der tale om en menneskelig fejl, der er opstået, fordi en specifik arbejdsgang ikke er blevet fulgt. Og samme fejl er - ifølge forvaltningen selv - sket to gange den samme dag og på præcis samme måde. Derfor er listen altså havnet hos to forskellige personer. Det har nu fået forvaltningen til at ændre arbejdsgang, og de fortæller, at fejlen ikke kommer til ske igen.

rp