Et nyt, offentligt it-system, Grunddataprogrammet, som skulle have været klar til brug næste år, bliver forsinket. Det betyder, at det først vil være klar i sommeren 2018, skriver Jyllands-Posten.
It-projektet var sat til en foreløbig pris på mere end en halv mia. kr. Men med forsinkelsen bliver regningen endnu større, bekræfter Digitaliseringsstyrelsen. Styrelsen afviser dog endnu at kunne vurdere, hvor stor regningen for forsinkelsen i alt bliver.
Grunddataprogrammet vil efter planen have til opgave at forbedre, standardisere og samle blandt andet ejendoms- og adressedata fra en lang række offentlige myndigheder.
dc