DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Nyt kort skal give mindre gentaget gravearbejde

Ny platform samler gamle og nye kort over rør, kabler og ledninger under jorden og skal mindske gravearbejdet

Et nyt digitalt værktøj skal mindske omkostninger og gener ved, at der graves flere gange på det samme stykke vej inden for en kort periode. Det skal ske ved at samle informationerne om, hvad der ligger af rør og ledninger under veje og fortove, og det vil ifølge beregninger spare det offentlige op mod 2,8 mia. kr. om året.

- De fleste af os har nok oplevet, at der den ene dag er et selskab, der graver efter vand ude på vejen, og måneden efter er det fjernvarmeforsyningen, der er i gang på det samme sted. Derfor ser jeg frem mod dette initiativ, som vil gøre det lettere for aktørerne at ordne flere ting, når man alligevel har gravet fortovet eller vejbanen op, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Over de seneste ti år er der via Ledningsregistret, der er et register over alle landets ledningsejere og deres interesseområder, blevet udvekslet flere end otte millioner ledningskort - fra fuldt digitale data til 80 år gamle håndtegnede kort. Disse oplysninger bliver samlet på en digital platform, så de forskellige aktører kan indhente de relevante kort med få timers varsel.

- Tanken er, at vi samler alle informationer om, hvad der ligger under jorden i form af rør og ledninger, der forsyner os med el, gas, fjernvarme, vand og andet. Og så får alle mulighed for at gå ind og hente informationerne, siger Lars Christian Lilleholt.

Han tilføjer, at muligheden for at koordinere arbejdet også vil kunne understøtte udrulningen af højhastighedsbredbånd til hele landet. Så kan det lægges ned, når andre aktører alligevel graver, siger han.

Der er omkring 750.000 kilometer nedgravet infrastruktur i Danmark. Den nye digitale platform ventes klar i 2019.

Ritzau