DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Nu ruller Aula ud - de fleste steder

KORT NYT21. OKT 2019 7.03

De fleste folkeskoler går i dag over til den nye kommunikationsplatform Aula, der afløser ForældreIntra. Efter mere end fire års tilløb og flere runder af udsættelser går den nye kommunikationsplatform Aula i luften.

Aula er kommunernes hidtil største it-projekt. I første omgang omfatter Aula kun folkeskolerne, men fra næste år bliver det også muligt for de kommunale dagtilbud at kommunikere med forældrene via Aula.

Frem mod premieredatoen mandag har Aula været i brug på 24 testskoler i 12 kommuner. Ti af landets 98 kommuner har ifølge Kombit valgt at udskyde introduktionen af Aula til senere på året eller til næste år.

Ritzau / ibs