DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ni ud af ti kan nu få hurtigt bredbånd - Sjælland halter

Flere fik adgang til hurtigere bredbånd i 2017. Men en ny kortlægning viser fortsat store regionale forskelle. Det står værst til i Region Sjælland
16. FEB 2018 6.33

Lynhurtigt internet er nu inden for rækkevidde i knap ni ud af ti danske hjem. Det viser den seneste kortlægning fra Energistyrelsen.

Med lynhurtigt internet menes 100 Mbit/s download i sekundet og 30 Mbit/s upload. Så burde der være nok til, at flere i en børnefamilie både kan streame film og tv-serier og surfe på internettet samtidig.

Kortlægningen viser, at 89 pct. af alle boliger og virksomheder nu har adgang til lynhurtigt internet, hvilket er en stigning på ét procentpoint fra 2016.

Der er dog store regionale forskelle. Hurtigst internet har de i Syddanmark, hvor kun 6 pct. mangler adgang til lynhurtig netforbindelse. I Region Sjælland mangler hele 21 pct. adgang.

Alligevel finder forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) tallene meget opløftende.

- Uden lynhurtigt internet er det ganske enkelt ikke muligt at bo og fungere ude i de mindre samfund. Familier og børn skal kunne arbejde hjemme og aflevere opgaver i skolen.

- Og virksomheder skal kunne kommunikere med kunder og leverandører, uden at det tager en krig foran et stillestående computerbillede, siger Lars Chr. Lilleholt.

Markedsvilkår?
I Region Sjælland er man dog ikke imponeret, eftersom over hver femte stadig er hægtet af, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

- Det er ret beskæmmende, at vi har en situation i Danmark, hvor dele af landet reelt er afkoblet fra den digitale udvikling uden ordentlig adgang til internetforbindelse - og for den sags skyld ordentlig mobildækning. Det er en væksthæmmer for Region Sjælland, siger Heino Knudsen.

Regionen gør selv alt, hvad der er muligt, inden for de rammer der er. Eksempelvis har de 17 kommuner lavet ens regler for gravearbejder og leje af plads til mobilmaster, tilføjer han.

- Men den største fejl i alt det her er, at det ligger på markedsvilkår. Det er lige så vigtigt som vand og strømforsyning, at den infrastruktur fungerer. Man taler rigtig meget om vækst i yderområderne, også regeringen. Men de vil ikke ændre på dette markedsbegreb. Man bør diskutere, om dette skal være markedsstyret, siger Heino Knudsen.

Ikke i mål
Thomas Woldiderich, branchechef for telepolitik i Dansk Energi, hæfter sig også ved, at københavnerne har ringere mulighed for at få hurtigt internet, end de har i Syddanmark og Midtjylland.

- I tætbefolkede områder i Danmark, hvor man umiddelbart skulle tro, at der var god dækning, halter det alligevel på nogle adresser, siger han.

Lynhurtigt internet til alle er en målsætning, som den daværende regering lancerede i 2013. Her lød det, at alle danskere i 2020 skal have adgang til mindst 100 Mbit/s.

Men der skal ske noget nu, hvis målet skal nås, påpeger Thomas Woldiderich.

Politisk kan der gøres mere for at forbedre selskabernes vilkår, når der skal graves nye forbindelser ud til den enkelte forbruger eller virksomhed, mener Woldiderich.

Teleministeren mener dog, at det først og fremmest er markedet, som skal sørge for god dækning.

- Telebranchen foretager investeringer for mere end seks milliarder kroner hvert år. Staten kommer aldrig til at kunne matche den slags investeringer, siger Lars Chr. Lilleholt.

Ritzau