DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Minister vil lade patienter se hvem der læser deres journal

Patienter skal kunne se, hvem der har været inde i journalen. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er klar med et nyt udspil om sundhedsdata
8. JUN 2018 9.27

Borgere, som er indlagt på sygehuse i Danmark, skal kunne følge med i, hvem der læser deres sygdomshistorik og personlige oplysninger i systemerne.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil med et nyt udspil sikre, at patienter i det danske sundhedsvæsen kan få et overblik over, hvem der har læst deres journal, oplyser Sundhedsministeriet.

- For at styrke tilliden og åbenheden vil vi med udspillet sikre, at alle regioner indfører logning i sygehusjournaler, så patienter kan se, hvilket sundhedspersonale der har været inde i journalen, siger Ellen Trane Nørby.

Logning af journaler er et af flere elementer i et samlet udspil om sundhedsdata. Det rummer samtidig tiltag, der skal højne datasikkerheden og løfte forskning i sundhedsdata.


Ritzau