DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Minister: It-udstyr på skoler er et lokalt ansvar

KORT NYT28. MAR 2017 15.46

Det er et lokalt ansvar at sørge for, at forældre til elever i folkeskolen ikke bliver pålagt at købe computere og tablets til brug i undervisningen, sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) tirsdag i et samråd. Det var Folketingets Undervisningsudvalg, der ville vide, om folkeskoleloven overholdes, når skoler spørger forældre om at give skoleelever digitalt udstyr med i skoletasken

- Det er kommunalbestyrelsens og den enkelte skoleleders ansvar, at det klart og tydeligt kommunikeres, at det ikke er et krav, at eleverne medbringer egen computer eller tablet, er svaret fra Merete Riisager. Alligevel er det ikke i strid med loven, når skolerne opfordrer til at have for eksempel en bærbar computer med, blot det ikke formuleres som et krav.

Undervisningsministeren afviser at kortlægge problemstillingen, hun vil ikke 'detailstyre kommunikationen, når det handler om forældreinformation helt ud i klasselokalerne', siger hun. Hun medgiver, at der kan være udfordringer, men 'mit svar vil være, at det er et lokalt ansvar at varetage det', sagde hun i samrådet.

Ritzau