DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Massiv underbeskæftigelse blandt indvandrerne

KLUMME Vejen til både bedre integration og bedre offentlige økonomiske finanser går gennem en bedre beskæftigelsessituation

Preben Etwil

I 2014 var beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere 53,4 pct. Det er en forskel på 22,4 procentpoint sammenlignet med mænd af dansk oprindelse, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 75,8 pct.

Tilsvarende var beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,6 pct., hvilket er en forskel på 27,2 procentpoint sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse, der lå på 72,8 pct.

Forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og personer af dansk oprindelse kan udtrykkes som en slags underbeskæftigelse i antal personer.

Underbeskæftigelsen for mandlige ikke-vestlige indvandrere er derfor på ca. 31.200 personer. Tilsvarende har kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 40.300 personer.

I slutningen af november 2014 var der i alt 252.800 ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf kun 124.900 var i beskæftigelse.

Den offentlige sektors gæld i Danmark hører i europæisk forstand til de mindre. For Danmark havde I 2015 den sjette-laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld). Den danske ØMU-gæld var på 40,2 pct. af BNP (bruttonationalproduktet). Danmark var sammen med blandt andre Estland, Luxembourg, Bulgarien, Letland og Rumænien et af kun 11 EU-lande, som havde en ØMU-gæld under de 60 pct., der forlanges I forhold EU-traktaten. Set under ét havde EU-landene en gæld på 85,2 pct. af BNP.

Året 2015 blev det år hvor EU-landenes ØMU-gæld under ét faldt for første gang siden finanskrisens start i 2007.

Med en ØMU-gæld på 177 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP.

De EU-lande med den laveste ØMU-gæld I 2015 var Estland og Luxembourg med henholdsvis 10 pct. og 21 pct. af BNP.

Topskattegrænsen slår igennem
I 4. kvartal 2015 modtog næsten 670.000 familier børneydelse, ungeydelse og børnetilskud. Familierne fik i alt udbetalt 4,1 mia. kr., hvilket svarer til, at hver familie i gennemsnit fik udbetalt 6.190 kr. i kvartalet mod 6.142 kr. året før.

Lidt over 570.000 familier fik udbetalt børneydelse. Børneydelsen udgjorde 3 mia. kr. af de samlede ydelser, svarende til 74 pct. Hver familie med børn fik i gennemsnit udbetalt 5.353 kr. via børneydelsen.

I 4. kvartal 2015 modtog næsten 190.000 familier en ungeydelse. Hver familie modtog gennemsnitligt 2.786 kr.

Fra og med 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig. Ydelserne aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 723.100 kr., som er identisk med topskattegrundlaget i 2015.

Trods en næsten stillestående økonomisk vækst, er arbejdsløsheden stadig præget af fald. Fra februar til marts faldt ledigheden med 2.200 fuldtidspersoner til 112.800 i marts. Det svarer til en ledighedsprocent på 4,2 pct., hvilket er et fald på 0,1 procentpoint i forhold til februar.

Ledighedsfaldet har ikke været ligeligt fordelt.

Fra februar til marts faldt ledigheden for mænd med 1.500 fuldtidspersoner, mens kvinders ledighed faldt med 900.

For de 25-29-årige var ledighedsprocenten uændret fra februar til marts, mens den faldt med 0,1 procentpoint for alle øvrige aldersgrupper

Fra februar til marts faldt ledigheden i Nordjylland med 0,2 procentpoint. I samtlige øvrige landsdele var ledighedsprocenten enten uændret eller faldt den med 0,1 procentpoint. I marts havde København og Fyn den højeste ledighed, begge med ledighed på 5,1 pct., mens Bornholm havde en ledighed på 5,0 pct. Modsat er bruttoledigheden fortsat lavest i Nordsjælland med 3,1 pct.

40.000 har brudt glasloftet
Nu er de store årgange af efterkrigstidsbørn begyndt at påvirke indkomststatistikken. Andelen af højlønmodtagergrupper er begyndt at falde på grund af af et stigende antal personer er gået på pension.

Andelen af personer med en årlig A-indkomst på over 300.000 kr. (i 2015 priser) er siden 2008 faldet med 2 procentpoint, og ligger nu på 37 pct. Det største fald i andelen af personer med A-indkomst på over 300.000 kr. forekommer i vestegnskommunerne Høje-Taastrup (39 pct. med A-indkomst over 300.000 kr.), Greve (44 pct.), Ishøj (33 pct.) og Vallensbæk (46 pct.), der samlet har oplevet et fald på 4 pct. Faldet skyldes blandt andet et fald i andelen af lønmodtagere for de fire kommuner på mellem 6,6 og 7,3 procentpoint. Faldet i andelen af lønmodtagere er især sket i perioden 2008 til 2012.

Til gengæld har flere og flere personer indkomstmæssigt sprængt det såkaldte glasloft på 1 mio. kr. eller derover. Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2015 priser) er siden 2012 steget med 6.100 personer, således at der i 2015 er 40.800 personer med A-indkomst over 1 mio. kr. Fra 2005 til 2012 steg antallet med 10.300 personer til 34.700.

Der bliver talt meget om vigtigheden af ikke-akademiske uddannelser. Men realiteten er, at der er sket et markant skift fra de erhvervsrettede uddannelser mod mere akademiske uddannelser de sidste 10 år. Andelen af 25-årige, der har fuldført en videregående uddannelse, er nu på 28 pct. Det er en stigning på 10 procentpoint set i forhold til 2005. Stigningen er især sket på de akademiske uddannelser (bachelor og kandidat), idet der ses en stigning til 16 pct. i 2015 fra 9 pct. i 2005 af de 25-årige. Samtidigt er der sket fald i fuldførelsen på de erhvervsrettede uddannelser (erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser). I 2015 havde 29 pct. af de 25-årige gennemført en erhvervsrettet uddannelse mod 34 pct. i 2005.

For begge køn gælder det, at de akademiske uddannelser i højere grad vælges til fremfor de erhvervsrettede uddannelser. I 2015 havde 14 pct. af de 25-årige mænd fuldført en akademisk uddannelse mod 8 pct. i 2005. I samme periode falder andelen, der har fuldført en erhvervsrettet uddannelse til 33 fra 39 pct.

Inten kan stoppe boligpriserne
Nu forsvinder de daglige breve. Ikke så mærkeligt, da folk i dag mest af alt skriver sammen over nettet.

I dag er fire ud af fem familier, hvor mindst et familiemedlem er mellem 16 og 74 år, ejer af en eller flere smartphones, mens det kun var tilfældet for tre ud af fem i 2013. I takt med at smartphonen kommer mere og mere frem, er ejerskabet af digitalkameraer og mp3-afspillere o.l. gået tilbage. Smartphonen suppleres ofte af en tablet. I dag har næsten to ud af tre familier en tablet, mens det for få år siden kun var en ud af tre. Pc'en findes stadig i næsten alle hjem, men den gamle stationære pc'er er i løbet af de seneste år er blevet udskiftet med en bærbar computer eller tablet.

Meget peger på at der er sket en stabilisering af antallet af tvangsauktioner. I april 2015 blev der bekendtgjort 260 tvangsauktioner mod 253 måneden før, når der er korrigeret for normale sæsonudsving, hvilket svarer til et fald på 3 pct. I tremånedersperioden februar-april 2016 var der 766 tvangsauktioner mod 820 i perioden november 2015 - januar 2016.

Især er der sket et betydeligt fald af tvangsauktioner i Hovedstaden, mens det fortsat stiger i Nordjylland.

Intet kan tilsyneladende holde priserne nede på boligmarkedet. Fra januar til februar 2016 steg priserne både på ejerlejligheder og enfamiliehuse. Ejerlejligheder steg 1,1 pct., og enfamiliehuse steg 0,8 pct. på en enkelt måned. Sammenholdes gennemsnittet for perioden december 2015 - februar 2016 med de foregående tre måneder september-november 2015, steg ejerlejligheder med 2,4 pct. og enfamiliehuse med 0,3 pct.

Prisen på ejerlejligheder lå i perioden december-februar 11,6 pct. højere end samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 5,3 pct. Stigninger der langt overgår den generelle løn- og prisudvikling.

I februar 2016 kunne man opgøre den gennemsnitlige salgspris til 1.997.000 kr. for enfamiliehuse og 2.064.000 kr. for ejerlejligheder.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'