DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Lyngby-Taarbæk tester velfærdsteknologi

KORT NYT28. SEP 2015 12.11

LYNGBY-TAARBÆK: Lyngby-Taarbæk Kommune deltager i samarbejde med borgere, europæiske uddannelsesinstitutioner og teknologivirksomheder i et nyt stort fælleseuropæisk projekt REACH, som skal udvikle og afprøve nye velfærdsteknologier, oplyser kommunen.

- Vi samarbejder med DTU her i Lyngby, Københavns Universitet og Technische Universität München. Målet er at udvikle nye velfærdsteknologiske løsninger, som kan forbedre dagligdagen for vores ældre borgere med tegn på demens - og hjælpe dem til at forblive selvhjulpne og trygge i hverdagen. Projektet har fokus på både teknologi, etik og borgernes oplevelser af teknologien, fortæller Jakob Sylvest Nielsen, Centerchef for Borgerservice og Digitaliering.

- Vi har bl.a. succes med genoptrænings-app'en Icura til borgere med knæ- eller hofteskader. Vi ser nu frem til at se, hvad dette fælleseuropæiske projekt kan føre til, siger Jakob Sylvest Nielsen om projektet REACH, der løber over de næste fire år og er finansieret af EU-udviklingsprogrammet Horizon2020.

ka