DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Læger advarer mod deling af fortrolige sundhedsdata

KORT NYT9. NOV 2018 6.27

Et lovforslag fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) pålægger læger at sende fortrolige sundhedsdata om patienterne ind i et digitalt superjournalregister uden at spørge eller informere patienterne, men det bringer fortroligheden mellem den praktiserende læge og patienten i alvorlig fare, advarer Dansk Selskab for Almen Medicin i Jyllands-Posten.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby afviser indvendingerne som 'en skræmmekampagne'. Hensigten med lovforslaget er, at alle sundhedspersoner, som patienten møder, har adgang til relevante oplysninger for behandlingen.

Lovforslaget bygger på en aftale mellem alle Folketingets partier. Også foreningen Danske Patienter støtter forslaget og kalder det 'en forudsætning for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet'.

Ritzau