DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Kræftkontrol er brudt sammen i Region Hovedstaden

Med Sundhedsplatformens indførelse ved hospitaler ikke, om kræftpatienter behandles til tiden. Samtidig vil regionen høste økonomisk gevinst i år

HOVEDSTADEN: Bliver kræftpatienter behandlet til tiden eller ej? Det spørgsmål er svært at svare på for hospitaler i Region Hovedstaden.

Kontrollen med om kræftpatienterne behandles til tiden, er reelt brudt sammen i regionen, efter at det nye it-system Sundhedsplatformen er blevet indført. Det skriver Politiken mandag.

For ti år siden lovede regionerne i en aftale med regeringen, at kræftpatienter skulle behandles uden unødig ventetid i såkaldte kræftpakkeforløb. Samtidig er hospitalerne forpligtet til at overholde loven om maksimale ventetider.

Men Sundhedsplatformen, der overtog registreringen for 14 måneder siden, har betydet, at hospitalerne har mistet overblik og viden på begge områder.

Ikke alle datoer er med
Et af problemerne er, at datoer, for hvornår en kræftpatient er henvist, undersøgt og opereret, kun i mindre omfang bliver registreret i Sundhedsplatformen.

I de første tre måneder af 2017 har Region Hovedstaden kun registreret 505 forløb med kræftpatienter. Normalt bliver der i den periode behandlet omkring 1200 patienter.

Når det gælder kvinder med brystkræft, som behandles på Herlev Hospital og Rigshospitalet, har regionen kun oplysninger om 79 patientforløb.

Det er til trods for, at der normalt behandles mindst tre gange så mange i årets første kvartal.

Arbejder benhårdt
Og på Rigshospitalet er der ifølge Politikens oplysninger stort set ikke blevet registreret oplysninger om pakkeforløbene for brystkræftpatienter, siden Sundhedsplatformen blev taget i brug i oktober.

- Der ligger mere end 1000 sager med patienter, som ikke er registreret, siger Henrik Flyger, der 1. juni blev chef for den brystkirurgiske afdeling på Herlev Hospital og Rigshospitalet til Politiken.

Svend Hartling, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden, siger, at det er hospitalernes ansvar at sikre, at de overholder loven om maksimale ventetider. Men han erkender, at der er et problem med registreringen af kræftpakkeforløbene.

- Det er da indlysende et problem. Vi arbejder benhårdt på at løse det, siger han til Politiken.

Vil også høste gevinst
Samtidig vurderer regionen nu, at Sundhedsplatformen har medført så store gevinster, at hospitalerne bør kunne skære 102 mio. kr. på næste års budget. Det fremgår af et internt dokument fra Rigshospitalet, som DR København er kommet i besiddelse af.

- Samtidig med at man forsøger implementere så store forandringer, vil man høste gevinster. Det anser jeg for at være urealistisk. Og meldingen om, at man vil høste gevinsterne, kan virke kontraproduktivt, for folk kan jo se, at der stadigvæk er problemer, siger Anja Mitchell, der er formand for Overlægeforeningen, til DR København.

Hun får opbakning fra Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og afdelingschef hos Kræftens Bekæmpelse.

- Med de erfaringer man har lige nu, vil det undre mig, at man kan få det som egentlige gevinstrealiseringer. Altså som besparelser, der ikke vil have konsekvenser for volumen og kvalitet i behandlingerne, forklarer han til DR København.

Han har undersøgt hvordan det er gået i andre lande, hvor man har introduceret samme it-system.

- Det har simpelthen taget flere år end man havde regnet med alle steder. Og ud fra de erfaringer er det meget urealistisk at forvente, at Region Hovedstaden i 2018 kan hente gevinstrealiseringer på Sundhedsplatformen, mener Jes Søgaard.

Ser på det til august
Hos Region Hovedstaden holder koncerndirektør Jens Gordon Clausen dog fast i, at Sundhedsplatformen har givet en række gevinster.

- Vi har fået et bedre overblik over patienterne. Det kan betyde, at man ikke skal have så mange prøvesvar, hvilket kan give besparelser. Man får måske nogle nemmere arbejdsgange, som betyder, at nogle arbejdsopgaver forsvinder, og det er det, som vi nu beder hospitalerne fokusere på, siger han til DR København.

- Men gevinstrealisering betyder, at man vurderer, at man kan spare uden at det går ud over noget. Tror du, at de her 102 mio. kr. kan findes uden, at det går ud over for eksempel kvaliteten?

- Selvfølgelig tror vi på det, og det er derfor vi har bedt vores hospitaler kigge på det. Processen er så, at hospitalerne nu er i gang med den lokale øvelse, og så vender de tilbage i august med deres forslag. Så må vi sætte os ned og vurdere, om der er sammenhæng i det, der ligger, siger Jens Gordon Clausen.

ka / Ritzau