DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Kommuner og regioner skal afprøve kunstig intelligens

15 projekter skal give mere viden om mulighederne for kunstig intelligens i sagsbehandling og håndtering af data.

I alt 15 projekter skal afprøve anvendelsesmulighederne for kunstig intelligens i kommuner og regioner, især vedrørende sagsbehandling og håndtering af data. Projekterne er aftalt mellem regeringen, KL og Danske Regioner i forbindelse med økonomiaftalerne.

Ifølge økonomiaftalerne skal der etableres en investeringsfond på 200 mio. kr. i perioden 2019-2022, som skal bruges til at høste erfaringer for at løfte kvaliteten og kapaciteten i fremtidens offentlige sektor. De 15 projekter er en del af denne fond.

De 15 projekter er fordelt med syv projekter i kommunerne og otte i regionerne.

De kommunale er hver forankret i en kommune:

  • Intelligent rehabilitering og målrettet tilbud til borgere (Aalborg).
  • Bedre match mellem ledige borgere og virksomheder (København).
  • Målrettede beskæftigelsesindsatser til ledige borgere (Odense).
  • Korrekt og ensartet sagsbehandling ved spørgsmål om sanktionering af ledige borgere (Frederiksberg).
  • Intelligent fordeling og journalisering af mails kan give borgere hurtigere sagsbehandling (Norddjurs).
  • Borgere kan få hurtigere visitering af rengøringshjælp med ny teknologi (Esbjerg).
  • Kortere svartid på byggeansøgninger og hjælp til indsendelse af rette dokumenter (København).

Af de regionale er hovedparten forankret på et sygehus:

  • Reduktion af stråledosis ved scanninger brugt i kræftbehandling (Rigshospitalet, Region Hovedstaden)
  • Realtidsprognoser og essentiel information til klinikere (Regionshospitalet Randers, Region Midtjylland)
  • Kunstig intelligens til bedre tilrettelæggelse af behandlingsstrategi for kræftpatienter (Rigshospitalet, Region Hovedstaden)
  • Kunstig intelligens til hurtigere og bedre diagnostik af akutte patienter (Sygehus Lillebælt, )
  • Bedre diagnosticering af prostatacancer (Odense Universitetshospital, Region Syddanmark)
  • Kunstig intelligens til forebyggelse af sygelighed efter tarmkræftkirurgi (Region Sjællands Universitetshospital)
  • Prædiktion af sygdomsforværring blandt KOL-patienter (Region Nordjylland)
  • Kunstig intelligens til kvalitetsudvikling i almen praksis (MedCom, Sundhedsministeriets, KL's og Danske Regioners fælles digitale knudepunkt for sundhedsvæsnet).

Af de 200 mio. kr. til investeringsfonden er der afsat 20 mio. kr. i 2019 og 47 mio. kr. i 2020 til afprøvningen af kunstig intelligens.