DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Kolding delte mailadresser med 220 borgere

KOLDING: Selv om de som udgangspunkt ikke kender hinanden, og uden at de havde bedt om det, blev over 200 forældre til handicappede børn i Kolding forleden bragt en del tættere på hinanden, da Kolding Kommunes handicapafdeling indbød dem til et dialogmøde i afdelingen. Det skriver JydskeVestkysten

I afdelingen begik de nemlig en kæmpe brøler, da de sendte mailen ud til omkring 220 forældre, der alle får forskellige former for hjælp til deres handicappede barn. Samtlige modtagere af mailen kunne nemlig se mailadressen på alle de andre forældre, der modtog indbydelsen, og det er en klokkeklar overtrædelse af Persondataloven.

Handicapchef i Kolding Kommune, Kaj Stubben, erkender, hvad han kalder for en 'klokkeklar fejl' og fortæller, at han har beklaget den overfor de forældre, der tirsdag mødte op til det dialogmøde, som forældrene blev inviteret til i den omtalte mail.

dc