DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

KMD-opkøb får Aarhus til at skifte læringsplatform

KORT NYT26. OKT 2016 10.26

AARHUS: It-leverandøren KMD's opkøb af en konkurrent får Aarhus Kommune til at skifte digital læringsplatform fra Educa til MinUddannelse. Educa er KMD's egen, mens MinUddannelse tilhørte det nu opkøbte UVdata, og det er netop opkøbet, der har muliggjort Aarhus' skifte.

KMD foretrækker selv den tidligere konkurrents platform for sin egen, og det gjorde Aarhus Kommune egentlig også, men MinUddannelse blev slået på prisen af Educa, da opgaven var i udbud. Aarhus har endnu ikke nået at tage Educa i brug på sine 46 folkeskoler og to specialskoler, og nu har KMD tilbudt at levere MinUddannelse på samme vilkår, skriver Folkeskolen.

Ifølge digitaliseringschef Ole Hersted Hansen er det ikke nødvendigt med et nyt udbud, idet MinUddannelse tabte udbuddet blandt andet på den pris, som nu bliver den samme som vinderens. Ifølge KMD kan alle kommuner på Educa-platformen vælge mellem at forblive kontraktperioden ud eller skifte til MinUddannelse. Det gælder blandt andre Esbjerg, Randers, Sønderborg, Lejre og Morsø, skriver Folkeskolen.

mk