DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

KMD køber softwarefirmaet Edlund

KORT NYT4. JAN 2016 13.11

It-koncernen KMD har netop indgået aftale om at overtage it-virksomheden Edlund, der er førende i Danmark inden for softwareudvikling til liv- og pensionsselskaber, oplyser koncernen.

I sommer opkøbte KMD den norske it-koncern Banqsoft, der udvikler finansiel software til det skandinaviske marked – og nu har KMD yderligere udvidet sin forretning. Edlund bliver med opkøbet et selvstændigt datterselskab i KMD koncernen. Selv om de cirka 200 medarbejdere får ny arbejdsgiver, så fortsætter de med at have deres normale arbejdsgang i kontorerne i det gamle villakvarter bag Carlsberg i Valby.

KMD’s køb af Edlund A/S forventes endeligt gennemført inden for et par måneder, når alle forudsætninger for handlen er på plads, herunder godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

ka