DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

KL: SKAT skal fortsat prioritere inddrivelse af borgernes gæld

Selv om SKAT har besluttet at standse al inddrivelse af gæld via it-systemet EFI, har KL en klar forventning om, at SKAT fortsat vil prioritere indsatsen med at inddrive kommunale restancer.

Det er væsentligt, at den gæld, der rent faktisk bør inddrives, også inddrives. Derfor er det positivt, at SKAT nu tager konsekvenserne for at få rettet op på problemerne. Det mener KL.

EFI-systemet har ad flere omgange været forsinket de seneste ti år, og der har fortsat været problemer efter idriftsættelsen i 2013. Det har fået flere og flere kommuner til at overveje, hvilke muligheder de selv har for at få pengene hjem.

Skatteministeriet oplyser, at 'suspenderingen af de automatiske inddrivelsesaktiviteter via EFI vil være gældende, indtil der er fundet en alternativ metode til at inddrive restancer, eller EFI's funktioner er blevet gjort lovlige. Indtil da vil inddrivelsen i vidt omgang foregå via manuel sagsbehandling'.

KL forudsætter, at SKAT sætter ind med de fornødne ressourcer for at sikre en ordentlig opkrævning af restancerne.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at tålmodigheden snart er ved at slippe op i kommunerne. Vi forventer derfor, at SKAT nu bruger de nødvendige ressourcer på at få inddrivelsen op i gear, siger KL's cheføkonom, Morten Mandøe.

dc