DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

København regner på sandsynlighed for P-pladser

KORT NYT19. APR 2018 9.12

KØBENHAVN: Københavns Kommune er snart klar med en algoritme, der beregner, hvor der er størst sandsynlighed for at finde en parkeringsplads. Det har fået kommunen til at ændre udviklingsmodel fra vandfaldsmodellen til en agil model, skriver Version 2.

- Vi stod over for et valg mellem en hardware-løsning med brug af sensorer, radar og kameraer, og så en softwareløsning. Vi valgte software-løsningen af flere årsager. Dels er software-udviklingen billigere, fordi der ikke er udgifter til drift og vedligehold af fysisk udstyr på samme måde som med kameraer eller sensorer. Derudover var der på tidspunktet for beslutningen en stor offentlig modvilje mod eksempelvis kameraer i bybilledet på grund af privatlivsbeskyttelse. Sidst, men ikke mindst, er den algoritme, der beregner sandsynligheden for at finde en parkeringsplads, faktisk bedre end en realtidsovervågning via kameraer og sensorer, fordi trafikken er dynamisk og hele tiden ændrer sig, siger Anne Schou Johansen, stabschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

I februar lancerede parkeringstjenesten Easypark en lignende tjeneste, der også er baseret på åbne data fra Københavns Kommune. At kommunen nu tilbyder Easyparks konkurrenter at søge direkte i en kommunal parkeringssoftware, handler dog ligeså meget om at stille de private virksomheder i en fair konkurrencesituation, oplyser kommunen.

Læs hele artiklen hos Version 2

 

rp