Digitaliseringsprisen blev i dag uddelt i de tre kategorier: Effektiviseringsprisen, Velfærdsprisen og Dommernes Specialpris. Region Syddanmark vandt Effektiviseringsprisen for projektet 'Teletolkning', og Hjørring Kommune vandt Velfærdsprisen for projektet 'Sensorbleer'. Dommernes Specialpris gik også til Hjørring Kommune for projektet 'Book en byggesagsbehandler'.
Priserne blev overrakt i dag på konferencen 'Offentlig digitalisering 2016 – på vej mod d-land' i Musikhuset i Aarhus.
Digitaliseringsprisen 2016 er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, KL, Djøf, Rambøll, KMD og In2media. Digitaliseringsprisen er tidligere blevet uddelt i 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2012, 2014 og 2015.
pv