DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

IT-platform i Syddanmark får europæisk pris

KORT NYT7. MAJ 2018 10.06

SYDDANMARK: Den syddanske it-platform 'Generisk Telemedicinsk Platform' (GTP), der samler forskellige patientdata og gør det let aflæseligt for praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og sygehuse, har netop vundet den europæiske pris 'Silver Economy Award'. Det oplyser regionen.

En af grundene til, at it-platformen har vundet prisen, er, at platformen indsamler mange forskellige slags data og sorterer dem, så de kan bruges af både sygehuspersonale, hjemmesygeplejersker og praktiserende læger.  Platformen kan bl.a. løbende modtage data fra sensorer, der sidder på patienten, samt data som patienten selv taster ind. Og så kan platformen indsamle data, som hjemmesygeplejerskerne eksempelvis måler ved hjælp af en særlig syddansk GERI-kuffert, der bl.a. testes i et samarbejde med Odense Universitetshospital og fire fynske kommuner.

Prisen uddeles af den internationale organisation SEED (Supporting Entrepreneurs for Environment and Development), som er et netværksprojekt under Europa-Kommissionen. Vinderløsningerne skal efterfølgende tjene som gode eksempler for andre regioner, der også ønsker at styrke indsatsen for den aldrende befolkning.

sl