DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

It-løsning skal sikre bedre pleje til ældre

AARHUS: Columna Curany, en ny borgerjournal i Sundhed og Omsorg i Aarhus er sat i værk for at sikre bedre pleje til ældre borgere, oplyser kommunen. Den skal give dem mere fleksibilitet og gennemsigtighed, og samtidig skal de have mulighed for at kunne se og påvirke, hvornår de ønsker hjemmehjælp, hvor langt deres sag er kommet i systemet, og om der er planlagt aktiviteter for dem. På sigt ønsker kommunen også at gøre det muligt for borgerne at påvirke valget af hjælpemidler.

Samtidig skal det gøre hverdagen lettere for de 6.000 medarbejdere i Sundhed og Omsorg. Den nye it-løsning skal i særdeleshed være en mobil løsning, så medarbejderne kan ekspedere og registrere deres opgaver, når de er ude hos borgerne.

Meningen er, at it-løsningen skal være brugervenlig og overskuelig, så de forskellige medarbejdergrupper kun skal forholde sig til den information, som de har behov for, mens planlægningen af opgaverne bliver nemmere. Borgerjournalen bliver indrettet, så Aarhus Kommune kan integrere innovative it-løsninger fra andre leverandører på sigt. Flere kommuner står overfor at skulle finde en ny leverandør til en it-løsning på omsorgsområdet. Både i resten af landet og i Skandinavien følger interesserede kommuner med i udviklingen. 

 

dc