DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Foto: Mikhail Voskresenskiy, Ritzau Foto

It-giganten EON Reality etablerer udviklingscenter i Viborg

En af verdens førende giganter inden for virtual reality, EON Reality, åbner et udviklingscenter i Viborg
21. DEC 2017 9.35

VIBORG: De er ikke lige så store som Apple, men det er alligevel noget af en international it-gigant, der kommer til Viborg, når EON Reality i starten af det nye år etablerer sig i Viborg. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

EON Reality er nok verdens førende udviklingsvirksomhed inden for virtual reality og augmented reality, og virksomheden kommer da også til at indgå i et tæt samarbejde med den uddannelsesstation til ingeniørstuderende og animationsstuderende, som Via University College etablerer i byen med start i februar.

De studerende får ifølge Viborg Stifts Folkeblad adgang til de testfaciliteter, som EON Reality etablerer i Viborg, og de vil løbende blive undervist af VR/AR-undervisere, som EON Reality sender til Viborg fra andre steder i verden.

Borgmester Torsten Nielsen (K) glæder sig over, at det er lykkedes at få EON Reality og den nye uddannelse til Viborg.

- Det er et kæmpe scoop og passer rigtig godt sammen med vores unikke position inden for animation. Det er rigtig godt, at vi nu er nået i mål med denne satsning, siger han til Viborg Stifts Folkeblad. 

sl