DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Hedensted supplerer tilskud til bredbånd

KORT NYT21. OKT 2016 8.14

HEDENSTED: Hver husstand i Hedensted, som opnår støtte fra den statslige Bredbåndspulje, er garanteret 1000 kr. oveni i tilskud fra kommunen. 527 af Hedensteds virksomheder og borgere i større eller mindre grupper har annonceret efter et tilbud fra en bredbåndsoperatør, og derfor har kommunen og dens fælles landdistriktsråd afsat 527.000 kr. til formålet.

- Vi vil gerne være med til at understøtte, at flere husstande kan få en bedre bredbåndsforbindelse installeret. Det er med til at styrke bosætningen og dermed udviklingen af vores landdistrikter, siger Liselotte Hillestrøm (S), formand for Udvalget for Fritid og Fællesskab.

Den kommunale medfinansiering er et af flere kriterier, som Energistyrelsen har opstillet, men ikke nødvendigvis en forudsætning for, at de lokale ansøgninger kan komme i betragtning til tilskuddet på max 70.000 kr. pr. husstand fra den statslige Bredbåndspulje. Hver husstand skal selv bidrage til forbedringerne med minimum 2000 kr. Mariagerfjord er blandt de kommuner, som tidligere har valgt at medfinansiere bredbånd.

ak