DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Hedensted kom til at sende 76 cpr-numre ved en fejl

KORT NYT31. OKT 2018 16.29

HEDENSTED: Hedensted Kommune har ved en fejl udleveret 76 cpr-numre til en borger, der søgte om aktindsigt i ny omfartsvej, skriver Vejle Amts Folkeblad. Borgeren modtog dokumenterne på en usb-nøgle fra kommunen forud for et borgermøde 28. juni om den nye omfartsvej og kopierede dem over på sin computer. Derefter gav borgeren dokumenterne videre til sine naboer og forholdt sig først til dem igen 23. oktober, hvor hun opdagede de 76 cpr-numre på områdets lodsejere til den ny omfartsvej – inklusive borgerens eget cpr-nummer.

Hos kommunen er meldingen, at det ikke lader til, at teknisk forvaltning har været klar over databruddet. 'Men nu tager vi action på sagen,' lyder det fra it-chef Susanne Astrup. I hvert fald er det en fejl, at en borger har fået udleveret 76 cpr-numre på andre borgere, erkender kommunen.

For at undgå, at en lignende fejl indtræffer igen, vil kommunen fremover lave en ekstra indholdskontrol. Derudover vil alle 76 berørte borgere blive kontaktet. Når der er tale om lækket persondata, har kommunen desuden krav på inden for 72 timer efter en henvendelse om lækage af personfølsomme oplysninger at anmelde det til Datatilsynet som et brud på datasikkerheden.

rp