DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Første erstatningskrav efter Se og Hør-sagen

Europarlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (R) kræver nu ifølge Ekstra Bladet 250.000 kr. i erstatning fra fra to tidligere chefredaktører fra Se og Hør, fra bladets kreditkortkilde Peter Bo Henriksen og fra udgiverselskabet Aller Media.

Alle indstævnede blev sidste år i november kendt skyldige i 'systematisk og under særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have skaffet sig adgang til oplysninger om en lang række offentligt kendte personers kreditkort-transaktioner'. To af disse kendte personer var Morten Helveg Petersen og hans daværende kæreste, tv-værten Line Baun Danielsen, der måtte se en rejse til Berlin omtalt i Se og Hør.

- Strafferetssagen endte med en meget klar afgørelse. Derfor er det helt naturligt, at retten nu får lejlighed til at afgøre, om de personer og den virksomhed der har tjent mange penge på at begå ulovligheder, skal betale godtgørelse, skriver Morten Helveg Petersen i en mail til Ekstra Bladet.

Ritzau