DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Foto: Rick Rycroft, Polfoto

Flertal vil løsne kontrollen med offentlige it-projekter

Det offentlige skal ikke selv købe og udvikle systemer, men købe service fra private for at undgå milliard-skandaler, siger professor
23. JAN 2017 6.26

Et flertal i Folketinget er nu klar til at gå en ny vej for at undgå, at offentlige it-projekter ender i milliarddyre skandaler, skriver Jyllands-Posten.

Forslaget, som politikerne nu vil afsøge, kommer fra it-professor Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School. Han mener, at kontrollen med it-projekterne skal tages fra det offentlige.

Mere kontrol, flere krav og strammere økonomistyring har i årevis været anset som opskriften på at holde statslige it-projekter på sporet. Men projekterne bliver alligevel ofte forsinkede, dyrere eller ligefrem skrottet som Skats milliarddyre inddrivelsessystem EFI.

- Det offentlige ejer i dag masser af kuldsejlede it-systemer, som i værste fald aldrig kommer til at fungere. Hvad nu hvis vi vendte det om?

- Så man ikke købte og udviklede et helt nyt system, men bare købte licens til at bruge et system? At det offentlige så at sige købte en service, men det var private virksomheder, der fik frie hænder til at finde ud af, hvordan den service bedst kunne leveres, siger Kim Normann Andersen til Jyllands-Posten.

Medvind til forslag
På Christiansborg er både regering og opposition klar til at afsøge den nye kurs i håb om at undgå flere it-skandaler. It-ordførerne fra De Radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er desuden positive over for ideen.

Også professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet og tidligere departementschef Erik Bonnerup bakker ifølge Jyllands-Posten forslaget op, og interesseorganisationen IT-Branchen og en af de store aktører inden for udviklingen af offentlige it-løsninger, KMD, mener, at det vil være en nødvendig kursændring.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil nu gå videre med sagen.

- Kim Normann Andersen rejser en vigtig debat om, hvordan vi bliver bedre til at køre offentlige it-projekter og mulighederne for mere fleksible it-projekter. Det synes jeg er vigtigt, og det vil jeg arbejde videre med, siger hun til Jyllands-Posten.

Ritzau

 

Fakta
Her er det offentliges skandaleramte it-projekter

  • 2016: Social Pension fra KMD bliver forsinket i 15 måneder. Det kommer ifølge TV2 Business til at koste kommunerne 340 mio. kr. Systemet skulle ellers gøre det billigere at udbetale pension til borgerne.
  • 2016: Grunddataprogrammet, som KMD skal levere til Digitaliseringsstyrelsen, bliver foreløbig forsinket et år. Projektet skal forbedre, standardisere og samle ejendoms- og adressedata. Det havde en pris på godt en halv mia. kr., men regningen ventes nu endnu større.
  • 2015: Skats milliarddyre it-system EFI, der inddriver offentlig gæld, er fyldt med fejl og bliver skrottet i september.
  • 2014: Arbejdsskadestyrelsens it-system Proask blev startet op i 2008 og bliver droppet i 2014. De samlede udviklingsomkostninger er opgjort til omkring 163 mio.kr. Hertil kommer cirka 120 mio. kr. til renter, licenser og løbende drift af systemet.
  • 2012: Rigspolitiets nye it-system Polsag bliver skrottet. Systemet skulle have været fuldt implementeret i 2009 og have kostet 153 mio. kr. Regningen endte med lyde på over en halv mia. kr..
  • 2009: Den digitale tinglysning blev til noget - men ikke uden store problemer. Overgangen til den digitale tinglysning betød flere måneder med dyr ventetid for boligejerne i efteråret og vinteren 2009 og endte med, at Domstolsstyrelsen fik kritik af Rigsrevisionen for deres håndtering af sagen.
  • 2008: Efter 12 års ventetid og udgifter for 410 io. kr. trækker Forsvaret stikket i 2008 og afbryder kontrakten med Saab, fordi et it-system - Daccis - ifølge Forsvaret ikke virker. Sø- og Handelsretten dømmer Forsvaret til at betale næsten 40 mio. kr. til det svenske våbenfirma efter at have ophævet en kontrakt i utide.
  • Kort- og Matrikelstyrelsen får efter lang ventetid sit it-system MiniMaks. Det blev en dyr fornøjelse, da budgettet blev fordoblet fra 20,9 mio. kr. til 41,7 mio. kr.
  • 2003: Amanda blev vedtaget i 1996 af Folketinget med en bevilling på 214,4 mio. kr. til udvikling af et nyt system til arbejdsformidlingerne. Projektet ender med at koste 650 mio. kr., og først i 2003 konkluderes det, at Amanda fungerer tilfredsstillende. Amanda skrottes i 2008, da systemet er for dyrt i drift.