DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Fejl i skattesystem øgede borgeres gæld

KORT NYT2. NOV 2015 6.43

Et ukendt antal danskere har ved en fejl fået op- eller nedskrevet deres gæld til det offentlige. Det skyldes en systemfejl i SKATs nu lukkede it-system til gældsinddrivelse, EFI, skriver Berlingske. SKAT bekræfter problemet.

Det står fortsat hen i det uvisse, hvor mange danskere der har fået ændret deres gæld til det offentlige. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) henviser i et skriftligt svar til Berlingske til, at EFI allerede er lukket, og at der arbejdes på at sikre den bedst mulige manuelle opkrævning af gæld, mens et nyt system er under udvikling.

EFI blev lukket 8. september, og siden er der stort set ikke inddrevet gæld til det offentlige. Systemet viste sig at være behæftet med alvorlige fejl og var blandt andet skyld i, at forældet gæld blev inddrevet.

Ritzau