DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Far frifundet for at hacke sønnens børnehave

KØGE: En far i Køge, som i 2015 hackede sig ind på sin søns børnehaves it-system, er blevet frifundet i Østre Landsret, efter at han tidligere er dømt i byretten i Roskilde, skriver Ingeniørens it-medie Version2.

Faderen testede en digital opslagstavle fra Infoba og mente at kunne påvise adskillige sikkerhedshuller. Han kontaktede Infoba via mail, og en time senere brugte han et af hullerne til at lave en pop-up-besked til samtlige forældre med ordlyden: 'Ring til Infoba og sig, at jeres nye intranet-løsning er blevet hacket'. Derefter blev han meldt til politiet.

Infoba og faderen har været uenige om, hvorvidt mailen var en advarsel om huller. Dommen er endnu ikke offentliggjort, men Infoba siger til Version2, at Landsretten i dommen fastslog, at selskabets system indeholdt ét sikkerhedshul, og at det ikke gav adgang til personlige oplysninger.

Læs mere om sagen her.

ak