DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Enigt Middelfart-budget med wifi på alle plejehjem

KORT NYT10. SEP 2018 6.57

MIDDELFART: Alle i Middelfart Byråd står bag en budgetaftale for 2019, som blev indgået søndag, og som utraditionelt indeholder en beslutning om at etablere trådløs internetadgang på fællesarealerne i kommunens plejehjem.

For de yngre årgange er der til folkeskolerne 8 mio. kr. årligt i 2019 og 2020, 8,5 mio. kr. i 2021 og 10 mio. kr. i 2020 til især udvidelser og kompetenceudvikling på almenområdet. Hvert af årene er 2 mio. kr. af pengene afsat til 'indfasning af nye organisationsformer', hvilket dækker over, at den eksisterende skolestruktur er aftalt bevaret uanset et faldende elevtal.

Foruden Socialdemokraterne med absolut flertal er partierne bag budgettet Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Enhedslisten samt løsgænger Anni Tyrrestrup (eks-DF). Byrådet første- og andenbehandler budgettet 17. september og 8. oktober.

mk

Se budgetaftalen.