DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Foto: Pressefoto, KMD

Dansk Erhverv: KMD-udelukkelse er heksejagt og misbrug af loven

Et nyt advokatnotat giver kommunerne grønt lys til at udelukke KMD fra fremtidige it-projekter, og det udløser kritik fra Dansk Erhverv
2. MAR 2017 6.09

Kommunerne er gået langt over stregen i den højdramatiske strid mod it-giganten KMD. Sådan lyder reaktionen fra KMD’s brancheorganisation Dansk Erhverv, der beskylder kommunerne for både heksejagt og lovmisbrug. Det skriver Finans.

- Meget tyder på, at KL vil dømme en konkret virksomhed, før det er afgjort, om der er et juridisk grundlag for det. Det ligner en heksejagt, siger Jakob Scharff, markedschef i Dansk Erhverv.

Gnisten, der har antændt Dansk Erhverv, er et nyt juridisk notat, som kommunerne har bestilt fra det internationale advokatfirma Bird & Bird. Her konkluderer advokaterne, at kommunerne har juridisk rygdækning til at udelukke KMD fra at byde på fremtidige it-opgaver. Det har kommunerne truet med at gøre, fordi de er rasende over KMD’s forsinkelser på de såkaldte støttesystemer, som nu forsinker hele kommunernes omstilling på it-området.

Netop nu forhandler KMD og kommunernes fælles it-indkøber, Kombit, om, hvorvidt KMD skal have lov til at fortsætte arbejdet på støttesystemerne. Hverken Kombit eller KMD har ønsket at udtale sig.

KL’s formand, Martin Damm (V), afviser, at der er tale om et forhandlingstaktisk greb.

It-professor Pernille Kræmmergaard på Aalborg Universitet har fulgt sagen tæt:

- Det er forståeligt, at kommunerne har lyst til at udelukke KMD set i lyset af den nuværende situation. Man skal dog være opmærksom på, at man derved kan mindske konkurrencekraften, siger hun.

dc