DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Foto: Aalborg Universitetshospital

Da Vinci-robot skal operere patienter med tarmkræft

Aalborg Universitetshospital har taget en ny operationsrobot i brug. Patienter med kræft i endetarmen og visse dele af tyktarmen får gavn af den mere skånsomme og præcise operationsteknik
4. APR 2016 14.15

NORDJYLLAND: En ny operationsrobot med en finere og mere skånsom operationsteknik er netop blevet taget i brug for første gang på Aalborg Universitetshospital. Robotten skal især bruges til at operere patienter med kræft i endetarmen og visse dele af tyktarmen, oplyser regionen. Operationsrobotten er den nyeste udgave af da Vinci-robotten – som universitetshospitalet første gang tog i brug i 2008.

- De meget fine instrumenter med fleksibilitet som i et håndled og den tredimensionale billeddannelse og forstørrelse danner grundlaget for dette. Den avancerede teknik medfører mindre blodtab og mindre vævsskade. Det giver et lettere og kortere hospitalsophold. Og et efterforløb med færre eftervirkninger og senfølger, siger specialeansvarlig overlæge, Frank Svendsen Jensen og tilføjer, at han forventer, at man med robotten vil kunne operere 120 patienter om året.

Den nye operationsrobot er en del af Aalborg Universitetshospitals murstensløse robotkirurgiske center. Her samarbejder man på tværs af specialer på at styrke patientbehandling, forskning og uddannelse i forbindelse med robotkirurgi. Derved udnyttes den ekspertise, der allerede er på området i regionen, så endnu flere patienter kan få gavn af operationerne. Det tværfaglige samarbejde er med til at sikre den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af robotteknologien.

Der planlagt og igangsat flere forskningsprojekter i centret i samarbejde med Aalborg Universitet, og det er planen, at den nye operationsrobot på sigt kan indgå i nogle af disse og andre forskningsprojekter.

dc